Blog Image

Sine Hebsgaard Pedersen

Bogen:

Anbefalinger Posted on Sun, September 16, 2007 15:20

Marion Zimmer Bradly: ”Tågerne omkring Avalon (4 bind) På dansk ved Søren Vinterberg

Når slottet Camelot kommer på tale, er de der med det samme. Sagnfigurerne, der skabte myter og eventyr i feudaltidens England. Arthur, ridderne om det runde bord, Lancelot og Merlin… alle sammen mænd, der i fortællinger fremstår som ikoniserede helte. Kvinderne, derimod, var ofte henvist til rollen som fnisende og jomfruelige ungmøer uden megen substans andet end at være attråværdige for de brunstige riddere. Ikke fordi det er noget galt i det billede, men forfatteren Marion Zimmer Bradley mente nu nok, at der kunne spindes andre eventyrlige tråde på den romantiserede periode, hvor England var splittet mellem kristendommen og de okkulte naturfolk og truet af saksernes barbariske invasioner. Således valgte hun at skrive den populære Avalon-serie, hvor hun satte kvinderne i rampelyset, og hvor magi, mystik og metafysik var blandt de sanselige tråde, som læseren kunne nyde.

I Tågerne omkring Avalon fortælles historien om Kong Arthur, troldmanden Merlin og den ædle ridder Lancelot fra en kvindelig synsvinkel. Her er det ikke ridderne og deres bedrifter der er i fokus, men sammensmeltningen mellem kristendom og gammel naturreligion og det dertil hørende magtspil mellem troldkvinderne (og søstrene) Viviane, Morgause og Igraine. Viviane vil for alt i verden bevare den gamle naturreligion, Morgause vil have magt og Igraine vil helst bare være i fred. I duellen mellem disse intrigante og nådesløse kvinder involveres naturligvis Kong Arthur, hans søster Morgaine, deres søn Mordred, Lancelot, Arthurs dronning Gwenwyfar, samt en række andre uheldige stakler.



Bogen: “Giv mig min far”

Anbefalinger Posted on Sun, September 16, 2007 14:46

Kenn Harper (1986): Giv mig min far Beretning om New York-eskimoen Minik Oversat fra amerikansk af Lilian Cipikoff

Fra polarforskningens guldalder får vi nu den forbavsende og hidtil aldrig fortalte beretning om en ung eskimodreng fra det nordvestlige Grønland – Minik – som i 1897 sammen med sin far og fire andre blev taget med til Amerika af polarforskeren Robert Peary. Eskimoerne blev overdraget American Museum of Natural History som ”studieobjekter”. Fire af gruppens medlemmer, deriblandt Miniks far, døde hurtigt af en influenzatype, de ikke var modstandsdygtige over for. Den femte overlevede og vendte tilbage til Grønland. I de 12 år, Minik var den eneste eskimo i New York City, blev han udstillet for et betalende publikum, undersøgt af læger og videnskabsmænd og forkælet af mange damer af det fine selskab. Den familie, der adopterede ham, mistede hele sin formue, og Miniks egen tilværelse blev knust, da han opdagede at skelettet af hans far var udstillet i Museum of Natural History. Efter adskillige forgæves forsøg på at skaffe sig skibslejlighed tilbage til Grønland, vendte han omsider hjem i 1909, og det lykkedes ham igen at lære sit modersmål og de jagtfærdigheder, som var nødvendige for at overleve. Alligevel følte han sig ikke mere hjemme i Arktis end i New York, og i 1916 rejste han tilbage til Amerika.

Blog Image